P-linjen
Parvati | Pauline
Spændende forædlerblod
P-hopperne kom til Gørklintgård med Pamela II – en ældre hoppe med en sjældent spændende forædlerafstamning og en stærk præstationsstamme bag sig. Hun var helsøster til hingsten Ideal, som i sin tid blev sendt til USA for at forædle de amerikanske Oldenburghopper. Det klarede han så godt, at han blev en af meget få 4-stjernede hingste i Nordamerikansk Oldenburg. Der er spøjst nok også lavet en Breyer-modelhest af ham.
INSHALLAH X |
ISRAEL X |
FANTAISISTE II X |
LONLAINE X |
RESENA X |
NITHARD X |
INFANTE X |
PAMELA |
NURZEUS |
ARLEQUIN X |
URIELLE |
PALLINCHEN Statspræmie |
FURIOSO II |
PALLINE II Statspræmie |
Pamela II selv var præmieret for afkom. Hun var ikke kun helsøster til en kåret hingst, men også mor til én - nemlig hingsten Veryimportantes (kåret i Oldenburg, Rheinland, Bavaria og SA), som selv er far til en stribe succesfulde sportsheste, heriblandt Intermediaire-hesten Volltreffer (Olaf Krüppel), der har vundet over 10.000 euro i sin karriere.
En tak længere ude i afstamningen ligger Pamela I, hvis afkom tæller S-hesten i springning Colombo (Keno Kappernagel), som har vundet over 12.000 euro i sin karriere. I de efterfølgende afstamningsled ligger hele tre statspræmiehopper i Oldenburg Verband, og stammen har lavet mange sportsheste i både dressur og springning, foruden de kårede hingste Furier (Old) og Sibot (Old), Acon (Meckl.).
En af Pamela II’s allerførste afkom på Gørklintgård var hoppen Parvati. Hun blev som bedste hoppe i region 5 udtaget til Dansk Varmblods eliteskue, hvor hun sluttede blandt de seks bedste 2-års hopper i Danmark.